Tegllund A/S i Vejle er blevet ISO 14001 miljøcertificeret

 

Tegllund A/S, i Vejle, har fået bevis for det interne miljøarbejde.
Det betyder, at virksomheden arbejder kontinuert med at forbedre virksomhedens miljøforhold.


En ny og interessant udvikling er ved at slå igennem i Danmark: Erhvervslivets interesse i miljøet giver sig nu også udslag i, at mange forbrugere stiller krav om, at deres leverandører af serviceydelser, herunder reparation og service af biler opfylder krav vedr. miljøstyring.


Samtidig har det været et ønske i Tegllund at være blandt de få bilforhandlere i i Danmark, der har mulighed for at tilbyde kunderne service og reparation af biler på et miljøcertificeret værksted - en status, som nu er opnået med det opnåede ISO14001 certifikat. Arbejdet med ISO 14001 certifikatet har stået på gennem 2008 og certificeringen blev gennemført i november 2008.


Tegllund A/S har lavet et meget simpelt system, hvor den interne miljøhåndbog ligger i digital form, så alle medarbejdere i virksomheden har adgang til denne via opstillede computere. Medarbejderne i vore forskellige afdelinger i Vejle har været meget konstruktive med idéer til forbedringer og har dermed været med i udarbejdelsen af vores miljøledelsessystem. Dette betyder samtidig, at vores miljøledelse er godt integreret i vores daglige arbejdsopgaver i virksomheden. Der er ikke lavet meget om på vore arbejdsrutiner – vi har blot skulle dokumentere vore sædvanlige arbejdsgange i virksomheden i
forbindelse med opbygning af ISO-systemet.”


Tegllund A/S har ladet os ISO14001 certificere, fordi vi ønsker at signalere til vore samarbejdspartnere og kunder, at vi vil gøre en forskel med hensyn til vores miljø, internt som eksternt. Som udgangspunkt har vi valgt at lade vores Vejle-afdeling certificere. Tanken er, at Tegllund A/Si i løbet af de næste par år lader vore andre afdelinger komme med ind under samme ISO-certifikat, så vi får hele Tegllund koncernen ISO 14001 certificeret.”



Tegllund A/S har formuleret denne miljøpolitik, der er gældende for hele virksomheden. 


I overensstemmelse med denne politik forpligter Tegllund A/S sig til, ud over hvad der er krævet i love og bekendtgørelser, i forbindelse med sikkerhed, sundhed og ydre miljø, at forebygge mod forurening og fortsat mindske virksomhedens miljøbelastning mest muligt under hensyntagen til de tekniske og økonomiske muligheder. Forebyggelse er det overordnede princip uanset hvilket miljømæssigt aspekt, der refereres til. 

 
Tegllund A/S vil

- tilstræbe at udnytte alle hjælpematerialer og energi bedst muligt, og vil arbejde målrettet med at nedbringe mængderne af affald og anden udledning.
- samarbejde med leverandører om at få leveret varer og ydelser, der er miljømæssige acceptable.
- til stadighed søge at skabe det bedst mulige fysiske og psykiske arbejdsmiljø for medarbejderne.
- motivere medarbejderne til at handle miljømæssigt forsvarligt, og tydeliggøre medarbejdernes ansvar for at   

påpege væsentlige miljørisici over for ledelsen.

-  i overensstemmelse med denne miljøpolitik opstille konkrete miljømålsætninger og mål for virksomhedens miljøaktiviteter.
- samarbejde med myndighederne i miljøspørgsmål og vil kommunikere åbent om miljømæssige forhold.